Blærerod

Familie:Lentibulariaceae
Engelsk navn:Bladderwort
Svensk navn:Bläddror
Tysk navn:Wasserschlauch
Synonymer:Talrige

Slægten Utricularia, der omfatter mere end 200 beskrevne arter, forekommer over hele jorden fra tropiske til arktiske egne, dog findes der ingen arter på Antarktis. Mange af slægtens arter lever i vand, en del er terrestriske, og nogle få er epifytter. Planterne i Utricularia-slægten danner ikke rødder, terrestriske arter danner dog rhizoider, alle arterne er derfor bundet til at leve i vand eller i vandmættede omgivelser.

Fælles for planterne i slægten er, at de på bladene eller stænglen danner små blærer, heraf navnet (blæren har dog intet med en rod at gøre, så navnet 'Blærerod' er lidt misvisende). Med disse blærer er planten i stand til at fange små dyr, som så opløses af enzymer inde i blæren og herved tilføres planten næringsstoffer. Fangsten foregår på følgende måde: I blæren findes en lille åbning med en fleksibel rand, denne åbning holdes lukket med en klap, hængslet i den ene side. Planten trækker så vand ud af blæren, hvorved der skabes et undertryk. Koblet til den fleksible rand er der nogle hår, og når et lille dyr rører ved disse, vrides randen lidt, og klappen frigøres pludseligt og trækkes af undertrykket indad sammen med lidt vand og (forhåbentligt for planten) det lille dyr. Vandstrømmen vil hurtigt fylde (og overfylde) blæren, og når det overskydende vand så prøver at løbe ud, presser det klappen til igen, og dyret er fanget i blæren og kan fordøjes. I løbet af kort tid vil undertrykket i blæren genopbygges, så den er klar til en ny fangst. De vandlevende arter fanger små krebsdyr, insektlarver og lignende, mens de terrestriske har deres blærer i jorden, og her fanger de ganske små dyr som protozoer, hjuldyr og lignende encellede dyr. Denne levevis gør, at planterne er i stand til at optage ekstra næringsstoffer, hvorfor mange af arterne kan trives i næringsfattige omgivelser.

Når planten blomstrer, skyder den en blomsterstængel op (for de vandlevende over vandoverfladen), med nogle få blomster (3-5 eller for nogle arter op til 15) i en klase. De fleste arter har gule blomster, men der findes arter med hvide, purpur eller lilla blomster.

En del Utricularia-arter kan være vanskelige at skelne fra hinanden, da de kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af vækstbetingelserne. En sikker identifikation kan derfor kun ske ved at studere blomsterne.

I Danmark findes seks arter vildtvoksende, alle vandlevende:
- Utricularia vulgaris, Almindelig Blærerod
- Utricularia minor, Liden Blærerod
- Utricularia intermedia, Storlæbet Blærerod
- Utricularia australis, Slank Blærerod
- Utricularia ochroleuca, Kortsporet Blærerod
- Utricularia stygia, Thors Blærerod
Ingen af arterne er almindelige, flere er ligefrem sjældne.

Nogle af de terrestriske arter, fx. Utricularia sandersonii, kan holdes i en vindueskarm.